Information

Inden for informatik forstås begrebet information som de uhåndgribelige, fortolkede oplysninger et it-system indeholder og behandler. Information kan være en afspillet sang i en computers højttaler. Dette står i modsætning til data, som er en håndgribelig, numerisk repræsentation af information (fx bitrepræsentation af sangen i formatet MP3).

Eksempel. Jeg ringer til min teleudbyders hot-line og får at vide, at jeg er nummer 11 i køen. Tallet 11 er data. Efter ti sekunder får at vide, at jeg er nummer 4 i køen – så jeg kan regne ud at det går stærkt i dag. Jeg ved nu, at jeg ikke skal vente ret længe inden det bliver min tur.

Ved at kombinere data (de to tal og ventetiden mellem dem), har jeg opnået information.

Skriv en kommentar